Kruusedulle er et kreativt univers skabt af Sarah Kruuse – med kærlighed til håndarbejde, tekstiler, farver, strukturer og det særlige, der opstår, når noget langsomt tager form mellem hænderne.
Jeg har altid syet og været kreativ, og senere fandt både strik, hækling og broderi også vej ind i mit univers. Det fælles er glæden ved at skabe – og den ro og fordybelse, der kan opstå undervejs i processen.
Bag mange af mine designs og idéer lever derfor tre forskellige universer: GAVSTRIK, SNILD og NOBEL.
De begyndte som designretninger til børnestrik, men har efterhånden udviklet sig til noget mere. For måske rummer vi alle lidt af dem hver især.
Nogle dage er mere GAVSTRIK – fulde af farver, leg, skæve idéer og kreativ energi.
Andre dage kalder mere på SNILD – det rolige, nordiske, nysgerrige og enkle.
Og nogle gange har man mest lyst til NOBEL – det klassiske, bløde, afdæmpede og mere stille udtryk.
Jeg er en af dem, der bevæger sig mellem universerne. Hvor nogle mennesker føler sig mest hjemme i ét bestemt udtryk, mærker jeg hele tiden lysten til at vandre mellem det legende, det rolige, det klassiske og det skæve. Jeg bliver inspireret af kontrasterne og af friheden til ikke kun at høre til ét sted.
Jeg arbejder meget intuitivt og kreativt. Materialer, garn, tekstiler og mønstre kan sagtens ligge fremme på bordet i flere dage, mens jeg går forbi dem igen og igen og venter på, at noget “taler” til mig. Det er sjældent en lige linje fra idé til færdigt produkt – og hjemme hos os betyder det også, at min mand indimellem tror, jeg er lidt tosset.
Min baggrund som folkeskolelærer gennem mere end 25 år præger også den måde, jeg arbejder og formidler på. Jeg holder af at gøre kreative processer overskuelige og trygge – med plads til både nysgerrighed, fordybelse og det at lære i sit eget tempo.
Men netop dér opstår magien for mig. Når idéerne får lov at modne i deres eget tempo, og når hænderne får lov at skabe uden hastværk. Derfor har masseproduktion heller aldrig været det, der driver mig mest. Jeg holder af det personlige, det sanselige og det, der får lov at vokse frem stille og ærligt.
Universerne får lov at leve på tværs af både strik, tekstil og kreative projekter – og nogle gange mødes de også undervejs.
Hos Kruusedulle er der plads til både leg, fordybelse, ro, kreativitet og skaberglæde ?